Jeg har valgt at min museumsopgave skal tage dreje sig om Sønderborg slot. Valget faldt naturligt, dels på grund af beliggenheden og dels fordi temaet synes interessant i forhold til valg af borger og didaktisk forløb, mere herom senere. Jeg fik taget rigtig mange billeder, men vil her udvælge de meste centrale, i forhold til det jeg gerne vil igennem med sammen med den borger jeg har påtænkt forløbet.

Jeg har været på slottet flere gange forinden og det der fascinerer mig gang på gang er den robusthed der går igen i hver enkelt afkrog på museet. Her tænker jeg på byggematerialer, halvanden meter tykke mure, 5-6 meters højde til loftet, det flotte håndlavede, detaljerede og gennemførte kvalitets præg på møblement og våbenfremstilling. Nedenfor ses et billede af den tykke mur. Ligeledes et billede af en flot kiste der på billedet desværre ikke giver mulighed for at se de smukke detaljer.






Foroven ses renæssansens ”genopdagelse”, i en søgen efter ”national folkekultur”. Tiden er 1840-1850(nationalromantikken), Renæssansen foregik i Christian d. 4’s tid(1500-1600 tallet). Billedet illustrerer tudeligt sans for detaljerne og jeg kan da gisne over hvor meget energi der er blevet lagt i projektet, imponerende.

Denne stemning af robusthed kunne jeg godt forestille mig ville være noget for en konkret borger på mit praktiksted. Borger er bosiddende på et bosted i Sønderborg og jeg vælger her, at kalde ham Hubert. Manden er 19 år gammel og helt hysterisk med krigstemaer af forskellig art. Han er opvokset på landet hos sine forældre. Forældrene har under hans opvækst, arrangeret og deltaget i rollespil og Hubert har deltaget med ildhu. Derfor ville det være nærliggende at fremstille sværd og skjold. Jeg er stadig tilknyttet bostedet som vikar og lige nu er der faktisk problemer med at han er lidt vild med de våben han i forvejen har, så er der er kommet restriktioner på hans brug af disse. Der er ligefrem blev talt om at han skal fratages disse. Jeg kan godt forstå problematikken, det duer heller ikke at de andre beboere og ansatte skal frygte angreb. Derfor må der gøres noget, fordi det duer heller ikke at han fratages noget der betyder så inderligt meget for ham. Det kunne så været en del af et didaktisk projekt i at sætte rammer op med hensyn til omgangen med sværd i fællesarealer og dermed hensyntagen til øvrigheden.
Tilbage til Sønderborg slot. Jeg synes som sådan at museet henvender sig til en bred skare af mennesker. Der er installeret elevatorer der muliggør kørestolsbrugeren at komme rundt de fleste steder, sjovt nok så er det på stueetagen der er problematisk, som kørestolsbruger at færde i, fordi der er så mange trapper, specielt ovre ved kirkefløjen. Et andet emne, der ganske givet kunne være interessant er historien om Christian d. 2’s fangenskab på Sønderborg slot, en noget usædvanlig historie, der også bærer på myter en af dem er myten om det runde bord, som ses nedenfor. Kraniet er en afstøbning af Christian d. 2, foretaget af en overkirurg i 1970’erne. Kæben var i øvrigt vokset skævt sammen efter et brud.




Det er et bronzebord med en kunstnerisk fortolkning af Christian d. 2’s hvileløse vandring i et snævert fangehul, hvor hans finger skulle have slidt en markant rille. Historien er god, men myten er ikke sand. Hans fangehul(et lysttårnværelse) skulle være indrettet til at være en konge værdigt. Han havde selskab af en dværg og to kokke fra hans hofstab og fir unge adelsmænd, der skulle underholde ham med samtaler og brætspil.
Våben og rustninger var der også mange af, jf. Huberts interesse.





Jeg havde påtænkt mig et didaktisk forløb med Hubert omkring krigstema. En glimrende ide til at indlede forløbet kunne være at tage på Sønderborg slot, for at få den stemning af robusthed jeg indledningsvis var inde på. Jeg var inde på at der var restriktioner for hvor og hvornår Hubert måtte bruge sine våben, derfor vil det være centralt, under forløbet, at tematisere omgangen med våben. Museums besøget havde jeg regnet med, skulle suppleres med bøger om våben, rustning, skjolde, krige, m.v. Jeg har egentlig ikke fastsat nogen bestemt genre/tid det. Hubert sidder meget derhjemme og ser dvd’er og er ikke meget ude af sin lejlighed. Sønderborg området er også ret nyt for ham, så derfor ville det være godt på flere måder, at få ham op af sofaen og ud og få en på opleveren. Det er så meningen, at han skal fremstille et sværd.
Mål:
• At komme ud fra lejligheden(sofaen), han skal aktiveres.
• At få en æstetisk oplevelse på Sønderborg slot
• Få indsigt i omgangen med våben i andres nærvær
• Fremstilling af sværd
• At motivere/inspirere ham til lignende events fremover.
Rammefaktorer:
• Det øvrige personale skal informeres og støtte op omkring temaet/ideen for bedst muligt at motivere Hubert.
• Fremstillingen af sværdet foregår på pedellens værksted.
• Jeg skal være opmærksom på Huberts voldsomme epilepsi(daglige), der kræver at jeg medbringer medicin, hvis uheldet sker mens vi er af sted.
• Materialer, værktøj er tilstede i pedellens værksted.
Læringsforudsætninger:
• Jeg skal tage højde for at tage pauser, når Hubert giver udtryk for at han har brug for pauser.
• Han har stor interesse indenfor området og vil derfor være engageret i projektet.
• Han er bekendt med området jf. hans mange ture på rollespils arrangementer og er derfor på hjemmebane.
• Han kender mig rigtig godt og er tryg i mit selskab – en forudsætning for at han tør prøve nogen ting af, med min hjælp.
Læringsproces:
• Læringsprocessen sker i første omgang i fællesskab med mig, men senere skulle det øvrige pædagogpersonale, gerne fortsætte udviklingen og kontaktpædagogen skal opstille mål i handleplanerne omkring videreudviklingen.
• Jeg skal støtte Hubert i hans indtryk og sansninger under forløbet og specielt på museet.
• At han lærer at tage hensyn til andre mennesker når han fægter rundt med sværdene og få forståelse for, hvordan det kan gøre andre bange. Han har dog en veludviklet empatisk sans, problemet opstår ofte hvis han bliver sur eller lever sig meget ind i legen.
Vurdering:
• Iagttage Hubert under forløbet. Er han motiveret, er der dele, der næsten skal udelukkes eller omvendt om det er dele der skal fokuseres/opleves/undersøges mere.
• Fik vi fremstillet sværdet og blev han glad for det?
• Fik han lært noget om omgangen med våben?
• Hvor opstod der problemer og hvad gik rigtig godt?

Biotop

På dette billede ses en regnorm, måske noget uvidende om hvad de næste dages vejrudsigter spåede om. På billedet ses også nedfaldne blad der fortæller at vi befinder os i nærheden af løvskov. På billedet ses blandt andet blade fra egetræet af arten stilkeg(quervus robur)

Her ses så det formodede tusindben, i selskab med det jeg mener er en hvirvler, men er lidt i tvivl, det kunne måske også være en stor vandkalv, jeg hælder dog mest til hvirvler. Det der for mig er lidt misvisende er at den på billedet synes at have to tværgående "afmærkninger", mens den hvirvler jeg har læst om kun har en tværgående.

Her ses noget af fangsten, som godt kunne ligne et tusindben. Jeg har på billedet taget hotwingen på af beholderen.

Ovenfor et billede af herregårdsflisen, der skal forhindre eventuelle småkravl i at drukne, altså et tag over "boligen".

Ovenfor til venstre ses de nedgravede beholdere efter min forhåbningsfulde tilbagekomst. Der var "bid" som et andet billede vil indikere.

Her ses den ene plastic beholder, indeholdende en hotwing, der gerne skulle afgive stærke dufte i forsøget på at indfange småkravl. Den anden beholder var i øvrigt tom.

Tilbage til biotopen. Det er blevet vinter. Jeg var forleden ude og lægge en dyrefælde på min biotop. Dette med en falmet tro på at jeg ville fange noget som helst(grundet årstiden). Jeg gik i gang. Jeg tog udover to tomme og gennemsigtige plasticbeholdere, et kamera, en mini skovl, en herregårdsflise, en hotwing og et lille beholder med forstørrelses glas, med mig på min færd.

Jeg tog en masse billeder af træer, vandløb og nedfaldne blade for at kunne artsbestemme. Jeg vendte tilbage to dage efter for at se om der var dyr der var hoppet i fælden, med forvisningen om at hvis der modsat min opfattelse, ville hoppe dyr i fælden, så måtte det være i beholderen med le hotwing. Ganske rigtig så var der gevinst i beholderen med den hotwing. Resultatet ses ovenfor.

Har det så nogen relavans i forhold til den målgruppe(fysisk og psykisk handicappede) jeg gerne vil arbejde med pædagogisk? Umiddelbart nej vil jeg mene, det er for uhåndterligt. Efter lange didaktiske overvejelser har jeg dog ændret holdning hertil.
Jeg vil her forsøge at sætte et givent forløb i henhold til smtte - modellen. Navnet er fiktivt.

Sammenhæng: Valiant, herefter benævnt V, er en mand på 18 år, bosiddende på et bosted. Ifølge hans handleplan skønnes han intelligens mæssigt at være på et 5 årigt barns stadie. V elsker krigstemaer, herunder vikinger, riddere, orker, troldmænd m.v. I hans opvækst har han været ude til talrige rollespil, arrangeret af hans mor. V er stor dyre elsker, specielt hunde og katte. Han er meget omsorgsfuld over for dyr og mennesker i det hele taget, selvom han kan være noget grov i munden nu og da, dog ofte med et smil på læben. V ser meget tegnefilm inde i hans lejlighed og har meget svært ved at løsrive sig dette medie.

Mål: Det er målet at give V inspiration til andet end at se dvd - film for at give ham noget andet indhold i hverdagen.

Tiltag: Inden materialerne(kamera, forstørrelsesglas, terraie, edderkopper, sand, blade, kviste m.v.) er indkøbt/hentet, orienteres det øvrige personale, så V støttes i dette projekt, for at vedligeholde interessen. Jeg vil introducere temaet som et krigsprojekt, altså hvad edderkoppen må gøre for at overleve og her ville det være passende med en mejeredderkop, der æder andre edderkopper(krigerisk). Jeg kunne fristes til at tro at dette projekt ville fænge ham. Projektet kunne herefter eventuelt udbygges med andre dyr.

Tegn: Når V viser interesse for projektet og tilbringer tid med projektet vil være et godt tegn. Tegn der indikerer mangel på interesse, tages til overvejelse og alternativer i form af udbygning af projekt overvejes.

Evaluering: Under og efter forløbet evalueres på om det her egentlig er det rigtige for V eller om han måske hurtigt taber interessen. Succeskriteriet er jvf. målsætningen, at han også bruger sin tid på andet end at se dvd - film. Måske giver projektet anledning til at starte et andet projekt op med andre dyr - f.eks. hamster, marsvin eller andet. Vi bliver i fællesskab klogere på hvad V egentlig interesserer sig for gennem et fælles tredjie. Projektet skal ihvertfald have en chance.

Jeg sidder her og bliver helt motiveret til at opstarte et sådan projekt med V. Jeg er stadig tilknyttet stedet som vikar og derfor vil det ikke være realistisk på nuværende tidspunkt med hensyn til opfølgning heraf , fordi jeg gennemsnitlig ser ham en gang hver 14. dag.

Dyreforsøg - Edderkopper

Øverst til venstre ses den udsugede korsedderkop, dumbet og efterladt.

Her et billede af mejeredderkoppen og dens fangst, korsedderkoppen der på dette tidspunkt formodes "godt udsuget".

Dyreforsøg - edderkopper

Her billedet af Mejeredderkoppen.


Her til venstre, er billedet af den formodede korsedderkop, billedet er noget utydeligt og lyset reflekterer hvilket gør det svært for den opmærksomme iagttager, at artsbestemme edderkoppen. Jeg anskaffede mig under vejs et nyt kamera og det hjalp.

Et nyt projekt er påbegyndt, et dyreforsøg. Jeg er i gruppe med to af mine medstuderende, Lotte og Louise. Dyrene i projektet er regneorme, bænkebidere og edderkopper. Sidstnævnte står jeg for.
Jeg skulle først og fremmest ud og anskaffe mig et terraie til edderkopper, et bur, hvor edderkoppen skal kunne ånde igennem, og samtidig forblive i buret. Derfor var jeg ude og købe mig et edderkoppeterraie. Jeg fyldte terraiet om med sand, visne blade og kviste/pinde, hvor det så er meningen at edderkopperne skal spinde sit spindelvæv. Der var imidlertid større bekymringer end terraiets udseende, nemlig edderkoppens føde i en vintertid, hvor insektet og fluen ikke lige er til at opdrive, det vil jeg komme nærmere ind på følgende.

Ovenfor et billede af mit terraie.

Så skulle jeg finde nogle edderkopper til forsøget. Her fandt jeg først det, jeg mener er en korsedderkop.

Korsedderkoppen er en af de almindeligste i Danmark. Den spinder sit hjulspind mellem grene og stammer fra buske og træer. Den kendes på oversidens lyse mønster, som ofte ligner et kors. Kropsfarven kan variere mellem flere forskellige farver. Korsedderkoppen er et rovdyr der spiser insekter. Dens fangstmetode er ret snedig. Den går på at den har spundet sit hjulspind. til dette hjulspind er der forbundet en elastisk dobbelttråd. Det at silkesnoren er forbundet gør at korsedderkoppen, der i øvrigt sidder tålmodigt afventende i planterne, vil mærke den mindste berøring af det klæbrige hjulspind, indikerende at nu er byttet i saksen og så iler korsedderkoppen ellers ind og lammer byttet med sin gift, hvorefter byttet spindes ind i silke. Byttet sønderdeles ved hjælp af mund delene samtidig gyder edderkoppen fordøjelsesvæske ud over det. De nu opløste næringsstoffer suges gennem spiserøret gennem tarmen. Hannen bliver ofte 8 mm, mens hunne bliver op til 15 mm. Parringen sker i perioden august september og der lægges mellem 300 - 800 æg.

I desperationen efter at finde føde til edderkoppen, opdagede jeg i min litteratursøgning, at Nogle edderkoppearter faktisk spiser hinanden. Jeg fandt en anden edderkop. Jeg var efterfølgende inde og søge litteratur om denne edderkop, hvor jeg har været noget mere i tvivl. Jeg mener at det jeg efterfølgende har fanget er en mejeredderkop og ikke en mejer. Kendetegnet er for mejeredderkoppen og det der gør at jeg kan udelukke at det er en mejer, er at Mejeredderkoppens krop er tydelig opdelt i to separate kroppe, mens mejerens ligner en krop. Mejeredderkoppen laver et spind, hvor den hænger med bugsiden opad. Spindet har ingen limtråde, men fungerer mere som et alarmanlæg, der fortæller den når et muligt byttedyr kommer inden for rækkevidde.
Med hjælp af bagbenene indhylder den byttet til det er forsvarsløst. Med sine små kæber finder den et tyndt sted, hvor den kan bide igennem og sprøjte fordøjelsesvæske ind. Byttets bløddele opløses og udsuges. Det er her værd at bemærke at den ikke sprøjter gift ind i byttet, ligesom tilfældet var med korsedderkoppen. På trods af sit spinkle udseende er denne edderkoppe art et uheldigt bekendsskab for andre edderkopper, idet dens ynglingsspise netop er andre edderkopper. Udvoksne store husedderkopper klarer den uden problemer. Den spiser også indsekter. Den kan finde på at jage udenfor sit spind, idet den opsøger andre edderkoppers spind for at få fat i deres ejermænd. Denkan ikke leve udenfor i Danmark, derfor kategoriseres den som en synanthrop, der er knyttet til mennesker og opvarmede huse. Mejeredderkoppen kan uden problemer leve i 6 måneder uden mad og drikke!! Hunnen bliver op til 3 år, mens hannen højest bliver 1 år. Jeg var undervejs også inde på om det kunne være en hejreedderkop.
Jeg fangede mejeredderkoppen og satte den dermed i bås med korsedderkoppen og afventede spændt forløbet den aften. Der skete ikke noget den aften. Om morgenen var korsedderkoppen fanget og som jeg kunne se godt udsuget, der var ihvertfald ikke meget tilbage af dens krop.

Velkommen tilbage du gamle

På billedet: Hakken "Brutalis"

Hejsa Så er jeg endelig tilbage på banen. Jeg har undergået en operation i mit knæ, Menisk og korsbånd og har derfor ikke haft mulighed for at tilse min biotop i en længere periode. Nu er situationen imidlertid i bedring og jeg kan koncentrere mig om arbejdet omkring denne biotop.

Jeg havde en meget spøjs oplevelse i forbindelse med mit sidste besøg på biotopen, som jeg egentlig gerne vil dele med interesserede. I mandags d. 19. oktober er jeg nede ved min biotop. Klokken er 19.30 og jeg tilser biotopen. Denne gang dog med en hakke til udgravning af huller. Mens jeg er i gang med at tage billeder ser jeg en mand komme cyklende forbi og lægger da også mærke til at denne er noget nysgerrig og har svært ved at slippe mig af syne igen. Det skal lige siges at jeg står nede i en fordybning og blitzer løs. Efter nogle minutter ser jeg igen denne mand cyklende den anden vej, men synes igen at være meget optaget af hvad det var den idiot dog lavede dernede. Der går vel 10 minutter herefter, hvor jeg i mellemtiden havde fået greb om min hakke og lod nogle kraftige huk svinge gennem luften og ned i jorden. I dette øjeblik sidder jeg nede i fordybningen og pludselig hører jeg en mand tale til mig. Jeg hører noget med ”politiet” og straks flyver tankerne rundt i hovedet på mig. Jeg husker at jeg af mærkværdige grunde frygtede at det var en skovfoged, der ikke ønskede at jeg ødelagde et eller andet fredet natur, ikke at det mening med ordet politi, men det var hvad jeg frygtede. Jeg rejser mig og fremstammer med den voldsomme hakke i højre hånd ved min side ”Hvad kan jeg hjælpe dig med? ” Han gentog og bedte mig komme op til ham, da han havde nogle spørgsmål. Jeg humpede det bedste jeg kunne op af en 50 graders skråning. Han spurgte mig så: ”tør man spørge hvad du laver herude ved den tid?” Jeg forklarede ham så om mit projekt, hvorefter han sagde: ”Ja men det er heller ikke dig jeg leder efter kan jeg se nu, den jeg leder efter er ældre”. Det viste sig efterfølgende at politibetjenten søgte efter en mand, der havde løbet efter børn og skræmt dem og de havde ham mistænkt for at have begået overgreb mod et barn. Lidt underligt at se en cyklende politibetjent, men det giver bestemt mening, da stisystemet dernede er ret stort og med vished om at det var i dette område og ved denne tid, han opererede. Manden han ledte efter havde ligesom jeg en hvid damecykel, dog med den forskel at han havde en kurv bagpå. Vi fik sagt farvel til hinanden. Lettere rystet, men med smil på læben, gør jeg arbejdet færdig. Jeg pakker grejet sammen og går hen mod cyklen med hakken langs benet. Jeg ser en dame komme i retning af mig, men pludselig tager fanden ved hende og hun drejer og kører ind over et græsområde i fuldt galop. En meget underlig aften på biotop besøg, men set bagud ikke så underligt med de reaktioner jeg fik.

Nye billeder af min biotop