Biotop

På dette billede ses en regnorm, måske noget uvidende om hvad de næste dages vejrudsigter spåede om. På billedet ses også nedfaldne blad der fortæller at vi befinder os i nærheden af løvskov. På billedet ses blandt andet blade fra egetræet af arten stilkeg(quervus robur)

Her ses så det formodede tusindben, i selskab med det jeg mener er en hvirvler, men er lidt i tvivl, det kunne måske også være en stor vandkalv, jeg hælder dog mest til hvirvler. Det der for mig er lidt misvisende er at den på billedet synes at have to tværgående "afmærkninger", mens den hvirvler jeg har læst om kun har en tværgående.

Her ses noget af fangsten, som godt kunne ligne et tusindben. Jeg har på billedet taget hotwingen på af beholderen.

Ovenfor et billede af herregårdsflisen, der skal forhindre eventuelle småkravl i at drukne, altså et tag over "boligen".

Ovenfor til venstre ses de nedgravede beholdere efter min forhåbningsfulde tilbagekomst. Der var "bid" som et andet billede vil indikere.

Her ses den ene plastic beholder, indeholdende en hotwing, der gerne skulle afgive stærke dufte i forsøget på at indfange småkravl. Den anden beholder var i øvrigt tom.

Tilbage til biotopen. Det er blevet vinter. Jeg var forleden ude og lægge en dyrefælde på min biotop. Dette med en falmet tro på at jeg ville fange noget som helst(grundet årstiden). Jeg gik i gang. Jeg tog udover to tomme og gennemsigtige plasticbeholdere, et kamera, en mini skovl, en herregårdsflise, en hotwing og et lille beholder med forstørrelses glas, med mig på min færd.

Jeg tog en masse billeder af træer, vandløb og nedfaldne blade for at kunne artsbestemme. Jeg vendte tilbage to dage efter for at se om der var dyr der var hoppet i fælden, med forvisningen om at hvis der modsat min opfattelse, ville hoppe dyr i fælden, så måtte det være i beholderen med le hotwing. Ganske rigtig så var der gevinst i beholderen med den hotwing. Resultatet ses ovenfor.

Har det så nogen relavans i forhold til den målgruppe(fysisk og psykisk handicappede) jeg gerne vil arbejde med pædagogisk? Umiddelbart nej vil jeg mene, det er for uhåndterligt. Efter lange didaktiske overvejelser har jeg dog ændret holdning hertil.
Jeg vil her forsøge at sætte et givent forløb i henhold til smtte - modellen. Navnet er fiktivt.

Sammenhæng: Valiant, herefter benævnt V, er en mand på 18 år, bosiddende på et bosted. Ifølge hans handleplan skønnes han intelligens mæssigt at være på et 5 årigt barns stadie. V elsker krigstemaer, herunder vikinger, riddere, orker, troldmænd m.v. I hans opvækst har han været ude til talrige rollespil, arrangeret af hans mor. V er stor dyre elsker, specielt hunde og katte. Han er meget omsorgsfuld over for dyr og mennesker i det hele taget, selvom han kan være noget grov i munden nu og da, dog ofte med et smil på læben. V ser meget tegnefilm inde i hans lejlighed og har meget svært ved at løsrive sig dette medie.

Mål: Det er målet at give V inspiration til andet end at se dvd - film for at give ham noget andet indhold i hverdagen.

Tiltag: Inden materialerne(kamera, forstørrelsesglas, terraie, edderkopper, sand, blade, kviste m.v.) er indkøbt/hentet, orienteres det øvrige personale, så V støttes i dette projekt, for at vedligeholde interessen. Jeg vil introducere temaet som et krigsprojekt, altså hvad edderkoppen må gøre for at overleve og her ville det være passende med en mejeredderkop, der æder andre edderkopper(krigerisk). Jeg kunne fristes til at tro at dette projekt ville fænge ham. Projektet kunne herefter eventuelt udbygges med andre dyr.

Tegn: Når V viser interesse for projektet og tilbringer tid med projektet vil være et godt tegn. Tegn der indikerer mangel på interesse, tages til overvejelse og alternativer i form af udbygning af projekt overvejes.

Evaluering: Under og efter forløbet evalueres på om det her egentlig er det rigtige for V eller om han måske hurtigt taber interessen. Succeskriteriet er jvf. målsætningen, at han også bruger sin tid på andet end at se dvd - film. Måske giver projektet anledning til at starte et andet projekt op med andre dyr - f.eks. hamster, marsvin eller andet. Vi bliver i fællesskab klogere på hvad V egentlig interesserer sig for gennem et fælles tredjie. Projektet skal ihvertfald have en chance.

Jeg sidder her og bliver helt motiveret til at opstarte et sådan projekt med V. Jeg er stadig tilknyttet stedet som vikar og derfor vil det ikke være realistisk på nuværende tidspunkt med hensyn til opfølgning heraf , fordi jeg gennemsnitlig ser ham en gang hver 14. dag.

Dyreforsøg - Edderkopper

Øverst til venstre ses den udsugede korsedderkop, dumbet og efterladt.

Her et billede af mejeredderkoppen og dens fangst, korsedderkoppen der på dette tidspunkt formodes "godt udsuget".

Dyreforsøg - edderkopper

Her billedet af Mejeredderkoppen.


Her til venstre, er billedet af den formodede korsedderkop, billedet er noget utydeligt og lyset reflekterer hvilket gør det svært for den opmærksomme iagttager, at artsbestemme edderkoppen. Jeg anskaffede mig under vejs et nyt kamera og det hjalp.

Et nyt projekt er påbegyndt, et dyreforsøg. Jeg er i gruppe med to af mine medstuderende, Lotte og Louise. Dyrene i projektet er regneorme, bænkebidere og edderkopper. Sidstnævnte står jeg for.
Jeg skulle først og fremmest ud og anskaffe mig et terraie til edderkopper, et bur, hvor edderkoppen skal kunne ånde igennem, og samtidig forblive i buret. Derfor var jeg ude og købe mig et edderkoppeterraie. Jeg fyldte terraiet om med sand, visne blade og kviste/pinde, hvor det så er meningen at edderkopperne skal spinde sit spindelvæv. Der var imidlertid større bekymringer end terraiets udseende, nemlig edderkoppens føde i en vintertid, hvor insektet og fluen ikke lige er til at opdrive, det vil jeg komme nærmere ind på følgende.

Ovenfor et billede af mit terraie.

Så skulle jeg finde nogle edderkopper til forsøget. Her fandt jeg først det, jeg mener er en korsedderkop.

Korsedderkoppen er en af de almindeligste i Danmark. Den spinder sit hjulspind mellem grene og stammer fra buske og træer. Den kendes på oversidens lyse mønster, som ofte ligner et kors. Kropsfarven kan variere mellem flere forskellige farver. Korsedderkoppen er et rovdyr der spiser insekter. Dens fangstmetode er ret snedig. Den går på at den har spundet sit hjulspind. til dette hjulspind er der forbundet en elastisk dobbelttråd. Det at silkesnoren er forbundet gør at korsedderkoppen, der i øvrigt sidder tålmodigt afventende i planterne, vil mærke den mindste berøring af det klæbrige hjulspind, indikerende at nu er byttet i saksen og så iler korsedderkoppen ellers ind og lammer byttet med sin gift, hvorefter byttet spindes ind i silke. Byttet sønderdeles ved hjælp af mund delene samtidig gyder edderkoppen fordøjelsesvæske ud over det. De nu opløste næringsstoffer suges gennem spiserøret gennem tarmen. Hannen bliver ofte 8 mm, mens hunne bliver op til 15 mm. Parringen sker i perioden august september og der lægges mellem 300 - 800 æg.

I desperationen efter at finde føde til edderkoppen, opdagede jeg i min litteratursøgning, at Nogle edderkoppearter faktisk spiser hinanden. Jeg fandt en anden edderkop. Jeg var efterfølgende inde og søge litteratur om denne edderkop, hvor jeg har været noget mere i tvivl. Jeg mener at det jeg efterfølgende har fanget er en mejeredderkop og ikke en mejer. Kendetegnet er for mejeredderkoppen og det der gør at jeg kan udelukke at det er en mejer, er at Mejeredderkoppens krop er tydelig opdelt i to separate kroppe, mens mejerens ligner en krop. Mejeredderkoppen laver et spind, hvor den hænger med bugsiden opad. Spindet har ingen limtråde, men fungerer mere som et alarmanlæg, der fortæller den når et muligt byttedyr kommer inden for rækkevidde.
Med hjælp af bagbenene indhylder den byttet til det er forsvarsløst. Med sine små kæber finder den et tyndt sted, hvor den kan bide igennem og sprøjte fordøjelsesvæske ind. Byttets bløddele opløses og udsuges. Det er her værd at bemærke at den ikke sprøjter gift ind i byttet, ligesom tilfældet var med korsedderkoppen. På trods af sit spinkle udseende er denne edderkoppe art et uheldigt bekendsskab for andre edderkopper, idet dens ynglingsspise netop er andre edderkopper. Udvoksne store husedderkopper klarer den uden problemer. Den spiser også indsekter. Den kan finde på at jage udenfor sit spind, idet den opsøger andre edderkoppers spind for at få fat i deres ejermænd. Denkan ikke leve udenfor i Danmark, derfor kategoriseres den som en synanthrop, der er knyttet til mennesker og opvarmede huse. Mejeredderkoppen kan uden problemer leve i 6 måneder uden mad og drikke!! Hunnen bliver op til 3 år, mens hannen højest bliver 1 år. Jeg var undervejs også inde på om det kunne være en hejreedderkop.
Jeg fangede mejeredderkoppen og satte den dermed i bås med korsedderkoppen og afventede spændt forløbet den aften. Der skete ikke noget den aften. Om morgenen var korsedderkoppen fanget og som jeg kunne se godt udsuget, der var ihvertfald ikke meget tilbage af dens krop.