På billedet: Hakken "Brutalis"Hejsa Så er jeg endelig tilbage på banen. Jeg har undergået en operation i mit knæ, Menisk og korsbånd og har derfor ikke haft mulighed for at tilse min biotop i en længere periode. Nu er situationen imidlertid i bedring og jeg kan koncentrere mig om arbejdet omkring denne biotop.
Jeg havde en meget spøjs oplevelse i forbindelse med mit sidste besøg på biotopen, som jeg egentlig gerne vil dele med interesserede. I mandags d. 19. oktober er jeg nede ved min biotop. Klokken er 19.30 og jeg tilser biotopen. Denne gang dog med en hakke til udgravning af huller. Mens jeg er i gang med at tage billeder ser jeg en mand komme cyklende forbi og lægger da også mærke til at denne er noget nysgerrig og har svært ved at slippe mig af syne igen. Det skal lige siges at jeg står nede i en fordybning og blitzer løs. Efter nogle minutter ser jeg igen denne mand cyklende den anden vej, men synes igen at være meget optaget af hvad det var den idiot dog lavede dernede. Der går vel 10 minutter herefter, hvor jeg i mellemtiden havde fået greb om min hakke og lod nogle kraftige huk svinge gennem luften og ned i jorden. I dette øjeblik sidder jeg nede i fordybningen og pludselig hører jeg en mand tale til mig. Jeg hører noget med ”politiet” og straks flyver tankerne rundt i hovedet på mig. Jeg husker at jeg af mærkværdige grunde frygtede at det var en skovfoged, der ikke ønskede at jeg ødelagde et eller andet fredet natur, ikke at det mening med ordet politi, men det var hvad jeg frygtede. Jeg rejser mig og fremstammer med den voldsomme hakke i højre hånd ved min side ”Hvad kan jeg hjælpe dig med? ” Han gentog og bedte mig komme op til ham, da han havde nogle spørgsmål. Jeg humpede det bedste jeg kunne op af en 50 graders skråning. Han spurgte mig så: ”tør man spørge hvad du laver herude ved den tid?” Jeg forklarede ham så om mit projekt, hvorefter han sagde: ”Ja men det er heller ikke dig jeg leder efter kan jeg se nu, den jeg leder efter er ældre”. Det viste sig efterfølgende at politibetjenten søgte efter en mand, der havde løbet efter børn og skræmt dem og de havde ham mistænkt for at have begået overgreb mod et barn. Lidt underligt at se en cyklende politibetjent, men det giver bestemt mening, da stisystemet dernede er ret stort og med vished om at det var i dette område og ved denne tid, han opererede. Manden han ledte efter havde ligesom jeg en hvid damecykel, dog med den forskel at han havde en kurv bagpå. Vi fik sagt farvel til hinanden. Lettere rystet, men med smil på læben, gør jeg arbejdet færdig. Jeg pakker grejet sammen og går hen mod cyklen med hakken langs benet. Jeg ser en dame komme i retning af mig, men pludselig tager fanden ved hende og hun drejer og kører ind over et græsområde i fuldt galop. En meget underlig aften på biotop besøg, men set bagud ikke så underligt med de reaktioner jeg fik.
Jeg havde en meget spøjs oplevelse i forbindelse med mit sidste besøg på biotopen, som jeg egentlig gerne vil dele med interesserede. I mandags d. 19. oktober er jeg nede ved min biotop. Klokken er 19.30 og jeg tilser biotopen. Denne gang dog med en hakke til udgravning af huller. Mens jeg er i gang med at tage billeder ser jeg en mand komme cyklende forbi og lægger da også mærke til at denne er noget nysgerrig og har svært ved at slippe mig af syne igen. Det skal lige siges at jeg står nede i en fordybning og blitzer løs. Efter nogle minutter ser jeg igen denne mand cyklende den anden vej, men synes igen at være meget optaget af hvad det var den idiot dog lavede dernede. Der går vel 10 minutter herefter, hvor jeg i mellemtiden havde fået greb om min hakke og lod nogle kraftige huk svinge gennem luften og ned i jorden. I dette øjeblik sidder jeg nede i fordybningen og pludselig hører jeg en mand tale til mig. Jeg hører noget med ”politiet” og straks flyver tankerne rundt i hovedet på mig. Jeg husker at jeg af mærkværdige grunde frygtede at det var en skovfoged, der ikke ønskede at jeg ødelagde et eller andet fredet natur, ikke at det mening med ordet politi, men det var hvad jeg frygtede. Jeg rejser mig og fremstammer med den voldsomme hakke i højre hånd ved min side ”Hvad kan jeg hjælpe dig med? ” Han gentog og bedte mig komme op til ham, da han havde nogle spørgsmål. Jeg humpede det bedste jeg kunne op af en 50 graders skråning. Han spurgte mig så: ”tør man spørge hvad du laver herude ved den tid?” Jeg forklarede ham så om mit projekt, hvorefter han sagde: ”Ja men det er heller ikke dig jeg leder efter kan jeg se nu, den jeg leder efter er ældre”. Det viste sig efterfølgende at politibetjenten søgte efter en mand, der havde løbet efter børn og skræmt dem og de havde ham mistænkt for at have begået overgreb mod et barn. Lidt underligt at se en cyklende politibetjent, men det giver bestemt mening, da stisystemet dernede er ret stort og med vished om at det var i dette område og ved denne tid, han opererede. Manden han ledte efter havde ligesom jeg en hvid damecykel, dog med den forskel at han havde en kurv bagpå. Vi fik sagt farvel til hinanden. Lettere rystet, men med smil på læben, gør jeg arbejdet færdig. Jeg pakker grejet sammen og går hen mod cyklen med hakken langs benet. Jeg ser en dame komme i retning af mig, men pludselig tager fanden ved hende og hun drejer og kører ind over et græsområde i fuldt galop. En meget underlig aften på biotop besøg, men set bagud ikke så underligt med de reaktioner jeg fik.
Din fortælling kalder helt bestemt på smilebåndet, men på en eller anden måde gør den mig også ked af det. Hvad er der dog ved at ske, siden vi pludselig bliver så bange for hinanden? Er det medienes lyst til at servere endeløse historier om bussemænd og bandedittoer, der skræmmer livet af os? Hvor er den gode, gamle nysgerrighed, der fik os til at spørge os frem dog blevet af?
SvarSletHej Thorbjørn.
SvarSletDet var nok den skæggeste historie længe. Jeg har endnu ikke været på min biotop i mørke (ved ikke om jeg tør gå ud midt i skoven i bulder mørke).
Vi ses.
Lotte