onsdag den 1. december 2010

Dyreforsøg - edderkopper

Her billedet af Mejeredderkoppen.


Her til venstre, er billedet af den formodede korsedderkop, billedet er noget utydeligt og lyset reflekterer hvilket gør det svært for den opmærksomme iagttager, at artsbestemme edderkoppen. Jeg anskaffede mig under vejs et nyt kamera og det hjalp.




Et nyt projekt er påbegyndt, et dyreforsøg. Jeg er i gruppe med to af mine medstuderende, Lotte og Louise. Dyrene i projektet er regneorme, bænkebidere og edderkopper. Sidstnævnte står jeg for.
Jeg skulle først og fremmest ud og anskaffe mig et terraie til edderkopper, et bur, hvor edderkoppen skal kunne ånde igennem, og samtidig forblive i buret. Derfor var jeg ude og købe mig et edderkoppeterraie. Jeg fyldte terraiet om med sand, visne blade og kviste/pinde, hvor det så er meningen at edderkopperne skal spinde sit spindelvæv. Der var imidlertid større bekymringer end terraiets udseende, nemlig edderkoppens føde i en vintertid, hvor insektet og fluen ikke lige er til at opdrive, det vil jeg komme nærmere ind på følgende.

Ovenfor et billede af mit terraie.

Så skulle jeg finde nogle edderkopper til forsøget. Her fandt jeg først det, jeg mener er en korsedderkop.

Korsedderkoppen er en af de almindeligste i Danmark. Den spinder sit hjulspind mellem grene og stammer fra buske og træer. Den kendes på oversidens lyse mønster, som ofte ligner et kors. Kropsfarven kan variere mellem flere forskellige farver. Korsedderkoppen er et rovdyr der spiser insekter. Dens fangstmetode er ret snedig. Den går på at den har spundet sit hjulspind. til dette hjulspind er der forbundet en elastisk dobbelttråd. Det at silkesnoren er forbundet gør at korsedderkoppen, der i øvrigt sidder tålmodigt afventende i planterne, vil mærke den mindste berøring af det klæbrige hjulspind, indikerende at nu er byttet i saksen og så iler korsedderkoppen ellers ind og lammer byttet med sin gift, hvorefter byttet spindes ind i silke. Byttet sønderdeles ved hjælp af mund delene samtidig gyder edderkoppen fordøjelsesvæske ud over det. De nu opløste næringsstoffer suges gennem spiserøret gennem tarmen. Hannen bliver ofte 8 mm, mens hunne bliver op til 15 mm. Parringen sker i perioden august september og der lægges mellem 300 - 800 æg.
I desperationen efter at finde føde til edderkoppen, opdagede jeg i min litteratursøgning, at Nogle edderkoppearter faktisk spiser hinanden. Jeg fandt en anden edderkop. Jeg var efterfølgende inde og søge litteratur om denne edderkop, hvor jeg har været noget mere i tvivl. Jeg mener at det jeg efterfølgende har fanget er en mejeredderkop og ikke en mejer. Kendetegnet er for mejeredderkoppen og det der gør at jeg kan udelukke at det er en mejer, er at Mejeredderkoppens krop er tydelig opdelt i to separate kroppe, mens mejerens ligner en krop. Mejeredderkoppen laver et spind, hvor den hænger med bugsiden opad. Spindet har ingen limtråde, men fungerer mere som et alarmanlæg, der fortæller den når et muligt byttedyr kommer inden for rækkevidde.
Med hjælp af bagbenene indhylder den byttet til det er forsvarsløst. Med sine små kæber finder den et tyndt sted, hvor den kan bide igennem og sprøjte fordøjelsesvæske ind. Byttets bløddele opløses og udsuges. Det er her værd at bemærke at den ikke sprøjter gift ind i byttet, ligesom tilfældet var med korsedderkoppen. På trods af sit spinkle udseende er denne edderkoppe art et uheldigt bekendsskab for andre edderkopper, idet dens ynglingsspise netop er andre edderkopper. Udvoksne store husedderkopper klarer den uden problemer. Den spiser også indsekter. Den kan finde på at jage udenfor sit spind, idet den opsøger andre edderkoppers spind for at få fat i deres ejermænd. Denkan ikke leve udenfor i Danmark, derfor kategoriseres den som en synanthrop, der er knyttet til mennesker og opvarmede huse. Mejeredderkoppen kan uden problemer leve i 6 måneder uden mad og drikke!! Hunnen bliver op til 3 år, mens hannen højest bliver 1 år. Jeg var undervejs også inde på om det kunne være en hejreedderkop.
Jeg fangede mejeredderkoppen og satte den dermed i bås med korsedderkoppen og afventede spændt forløbet den aften. Der skete ikke noget den aften. Om morgenen var korsedderkoppen fanget og som jeg kunne se godt udsuget, der var ihvertfald ikke meget tilbage af dens krop.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar